Kære Zimba.

Jeg vil skrive en mindeside om dig. Jeg bliver ikke færdig i dag, for smerten over at have mistet dig, gør stadig så ondt, at jeg sidder og græder, når jeg tænker på dig, og når jeg skriver om dig.
Du var verdens dejligste hund. Du var noget specielt.
Du sad altid med hovedet skævt. Når du skulle holde ferie på Hafran Hundepension, og jeg skulle bestille tid, skulle jeg bare sige, Zimba, ham med det skæve hoved, så vidste de med det samme, hvem jeg mente.
Jeg savner dig sådan Zimba. Det er snart otte måneder siden du måtte aflives, og jeg savner dig stadig så forfærdelig meget. Det havde jeg aldrig troet. Du sad altid i vejen, lå der hvor jeg skulle gå eller skulle forbi. Ser dig altid for mig, når du sidder og kigger på mig, lige skal tjekke om jeg stadig er der, se hvad jeg laver.